noget om tandlæger

I venteværelset var der kun én kasse med lego, den var gemt væk under et ikea bord med bronzefarvede juledekorationer, sikkert købt i netto. Receptionisterne havde nogle virkelig grimme kød farvede cardigans på, de var tydeligvis en del af deres arbejdspåklædning.

Det var egentlig ikke koldt inde i venteværelset, jeg sad faktisk og tænkte over hvor rart klima der var derinde. De havde også en aircondition maskine hængende på væggen, den må nok være tændt om sommeren. Det betyder vel egentlig også ret meget at du har en rar kropstemperatur i forhold til hvis du har tandlæge skræk eller bare er virkelig nervøs.

I baggrunden spillede der jule musik, det er jo også 1. December. Egentlig har jeg et stort had til den slags underlægningsmusik. Ellers også elsker jeg det, men hader at jeg aldrig selv kan finde den der helt perfekte volumestyrke.

Der var en helt speciel metal hylde med en masse blade, alt fra ”biler” til ”Alt for damerne” til ”Berlingske tidende”. Noget for alle. Gad vide om de skifter aviser ud hver dag og blade ud hver måned?

De havde også en lille shop hvor man kunne købe elektriske tandbørster, forskellig slags mundskyld, forskellige manuelle tandbørster, tandpasta og ellers bare alt hvad hjertet nu engang kunne begære. Det havde de ikke hos skoletandlægen, der gav de gratis plastik armbånd og tandbørster til én.

De eneste andre to mennesker hos tandlægen var mænd. Jeg huskede pludselig at alle mennesker jo egentlig skal til tandlægen. Det er ikke kun 5 årige børn og deres mødre der kommer til tandlægen. En af mændene skulle betale for sin tandlæge regning, den blev over 1000 kr. Jeg prøvede at regne ud hvor meget han havde fået lavet i sin mund. Min regning blev 235 kr. Og jeg fik bare en tandrensning og ros fra tandlægen, som ellers normalt skære og bore i tænder, som han sagde.

Den anden mand i venteværelset blev hentet ind, inden mig. Det var en mandlig tandlæge. En høj, ranglet og meget smilende mand, med venlige øjne. Manden der blev hentet ind sad og vred sine hænder da han var færdig med sin Berlinger, han må have været nervøs. Men han blev jo også hentet ind af en tandlæge og ikke bare af en af sygeplejerskerne. Hvis man bliver hentet ind af en af tandlægerne, så er der grund til at være nervøs.

Jeg kom til at tænke på magtforhold. Denne voksne mand, blev hentet ind af en anden voksen mand og han skulle så ind og pille i munden på ham. Gad vide hvordan det må være. Havde min tandlæge det også sådan med mig, eller var det noget andet fordi jeg er ung og jeg er en pige.

Da jeg bliver vist ind til tandlæge stolen af hende jeg troede var receptionisten, men som egentlig viste sig at være hende der skulle jage en metal ting ned i mellem mine tænder og få min hjerne til at skrumpe tre størrelser, skulle jeg vente lidt på tandlægen. Henrik hed han.

Noget af det mærkeligste og måske det mest grænseoverskridende ved at gå til tandlæge er når du sætter dig i stolen og du bliver kørt ned at lægge imens du bliver kørt op. Det er som om der er en regel om at man lige skal føle at man er ved at vælte bagover, og egentlig være ude for en nærdødsoplevelse, lige inden stolen stopper med at bevæge sig.

Da tandlægen, Henrik, kommer ind giver han hånd og jeg kunne næsten ikke lade være med at kigge på hans ret så grimme slips. Jeg har ellers normalt ikke en holdning til slips da jeg intet ved om den slags beklædning og jeg har ingen i mit liv der dyrker slips. Men Henrik med det grimme slips sætter sig ned og begynder at spørger ind til hvad jeg laver til hverdag. Jeg blev helt forbløffet af en eller anden grund. Det plejer tandlæger ikke, men på den anden side, hvad plejer tandlæger? Måske er det fordi det nu koster penge og så skal han også lige smide lidt anderkendelse min vej og give mig lidt opmærksomhed. Det ved jeg ikke, men det var ret hyggeligt at snakke med Henrik om mig. Han fortsatte dog snakken mens han havde ting i min mund og jeg var allerede blevet ret optaget af de dyre videoer der kørte i loftet, så vi endte hurtigt i stilhed igen. Men hvis man ikke kan være stille med sin tandlæge, hvem kan man så være stille med?

Hos skoletandlægen havde de altid det samme billede hængende i loftet. Det var en stor plakat med en helt masse ting og mennesker der lavede alt muligt. Man kunne ikke, i løbet af de 18 år jeg lå i den stol og stirrede op på det billede, nå at opfange alle detaljerne. Det var så også pointen med det. Men her hos min nye tandlæge var der et fucking tv i loftet. Et tv hvor der kørte en film med smukke landskaber og dyr. Sjove dyr vel at mærke. Jeg kom til at grine på et tidspunkt da en bjørn spiste en fisk fra sin pote og havde fået en sjov silhuet af at stå i vand til knæene og derefter gå op af vandet så pelsen på benene faldt ind til huden på den, så den fik meget slanke ben mens den spiste en fisk på en meget civiliseret måde. Man skulle nok have set det. Måske var det også situationen der fik mig til at le. Det virkede lidt absurd at kigge på dyre film mens jeg fik ordnet mine tænder. Men grundlæggende syntes jeg også bare at dyr er ret sjove.